Søstrene bag NAVA Greenland
Vi er Anna og Aviaq – søstre, partnere og passionerede nørder med hjerte for mennesker, mening og muligheder.
Sammen har vi skabt NAVA Greenland – et sted hvor sundhed møder kultur, struktur møder kreativitet, og intuition går hånd i hånd med overblik.
Vi tror på nærvær og nysgerrighed. Vi griner meget, tænker stort og går egne veje – med kærlighed til det lokale, det menneskelige og det, der skaber bevægelse i hverdagen.

ANNA RASK LYNGE
Sundhedsantropolog med blik for mennesker, data og mening
I mere end 15 år har Anna arbejdet med sundhed, mennesker og struktur – fra udvikling af projekter i sundhedsvæsenet til HR-indsatser og nu som partner i NAVA.
Med en BA i ernæring og sundhed og en master i sundhedsantropologi kombinerer Anna viden om kroppen med indsigt i menneskers liv, valg og udfordringer. Hun har blik for både det målbare og det menneskelige og skaber løsninger, der virker i virkeligheden.
For Anna er sundhed, trivsel og kultur ikke bare temaer, de er udgangspunktet for alt.
AVIAQ BRANDT
Eventmager og projektleder med blik for helhed og detalje
Aviaq har 15+ års erfaring med at planlægge events, udvikle koncepter og koordinere projekter. Hun elsker at finde løsninger – selv på det mest umulige – og kaster sig gerne ud i det, hun endnu ikke har prøvet. Uanset branche finder hun vejen.
Med kreativitet og struktur som pejlemærker – og altid med mennesker i centrum – fører hun opgaver sikkert i mål, uanset om det handler om store konferencer eller små, nære oplevelser.
Hun er god til at skabe rum, hvor folk føler sig set og hørt, og hvor idéer bliver til virkelighed.
aviaq@nava.gl – (+299) 58 54 56
